Måned: august 2022
24-08-2022
Cyklotron til Herlev og Gentofte Hospital
Herlev og Gentofte Hospital har modtaget en bevilling på 36 mio. kr. til en ny cyklotron. Cyklotronen laver sporingsstoffer, som bruges ved de mere end 10.000 årlige PET-skanninger, der udføres på hospitalet.
PET-skanningerne er et vigtigt redskab, når patienter med kræft, demens og uafklaret sygdom diagnosticeres og behandles på hospitalet. A.P. Møller Fonden støtter PET-skanningerne i form af den nye cyklotron, fordi det kan forbedre diagnosticeringen og behandlingsmulighederne for mange patienter ramt af alvorlig sygdom.
Ved undersøgelsen får patienten sprøjtet et sporstof ind i kroppen, hvilket gør det muligt at give et billede af sygdomsaktiviteten i kroppen. Produktionen af sporstoffer foregår i en cyklotron, som derfor spiller en afgørende rolle i muligheden for at kunne tilbyde patienterne de bedst mulige forløb.
Herlev og Gentofte Hospital fik sin første cyklotron i 2007, også efter en bevilling fra A.P. Møller Fonden. Nu 15 år efter er cyklotronens kapacitets udnyttet fuldt ud.
Læs om andre projekter, som har modtager støtte fra A.P. Møller Fonden
Foto: iStock