14-06-2022
Udvidelse og udvikling af Fjord&Bælt
Det maritime oplevelses- og forskningscenter Fjord&Bælt i Kerteminde har fået en bevilling på 43,5 mio. kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Bevillingen skal gå til udvidelse af den populære turistattraktion og forskningsinstitution, som de seneste år har fået flere besøgende.
Udvidelsen på over 1000 m2 vil sikre bedre rammer til formidling af den lokale marinenatur og klima i bred forstand. Til gavn og glæde for byens borgere, forskere og besøgende.
Med udvidelsen bliver det muligt at holde store særudstillinger som supplement til de permanente udstillinger. Udvidelsen omfatter også en foyer, café og en stor multifunktionssal, som skal blive et samlingssted for by og omegn til større arrangementer.
Projektet understøtter den igangværende transformation af Kerteminde havn og marina, hvor området udvikles til et levende og attraktivt fællesskabsområde.
Forud for byggeriet skal der afholdes en arkitektkonkurrence.
Læs om andre projekter, som har modtager støtte fra A.P. Møller Fonden