Sansehaven på Hospice Sydfyn er med til at skabe rolige og intime rammer om den sidste tid i livet. Foto: Janne Klerk

Et stisystem rundt om havens bede gør det muligt at komme tæt på planterne, også i en kørestol eller hospitalsseng. Foto: Janne Klerk

Havens fire grupper af højbede er beklædt med vejrbestandigt træ af douglasgran, der går igen i pavillonen og espalierer på bygningen. Foto: Janne Klerk

Gennemtænkte belysningselementer sikrer, at havens stedsegrønne planter også kan nydes i årets mørke måneder. Foto: Janne Klerk

Uden for hospicehavens mikrounivers åbner naturens vilde landskab sig. Foto: Janne Klerk

Sansehave ved Hospice Sydfyn

Sansehaven på Hospice Sydfyn udgør sit helt eget mikrounivers. Samtidig er haveanlægget fra starten indtænkt som et vigtigt arkitektonisk element i hospicet og har til formål at understøtte patienternes livsglæde lige til det sidste.

Haven, parkområdet og bygningen inddrager den omkringliggende natur ved Egense Ås i udkanten af Svendborg. Som bruger kan man alt efter stemning og behov vælge mellem sansehavens rolige og intime rammer, det sivskovs-åbne og vilde landskabsrum med udsigt til græssende heste eller en lund af blandede løvtræer, som danner skov på begge sider af den slyngede vej til hospicet. Mere end 50 plantearter er anvendt i det 700 m2 store haveanlæg, som med farver, og dufte skal aktivere alle sanserne.

En del af bevillingen fra A.P. Møller Fonden er anvendt til indretning af en lys vinterhave i den vestlige patientfløj. Her kan besøgende og patienter sidde i private og fredelige omgivelser året rundt blandt smukke citrustræer, løvrige klatreplanter og orkidéer. Der er desuden et kig til sansehaven, så man altid kan følge årstidens gang.

Tags

FAKTA

PROJEKT: Sansehave og indretning af vinterhave, Hospice Sydfyn
STED: Svendborg
PERIODE: 2011-2012
LANDSKABSARKITEKT: Land+ v/Michael Finke
BYGHERRE: Den selvejende institution Hospice Sydfyn
STØRRELSE: 700 m2
STØTTE: 4,5 mio. kr. fra Den A.P. Møllerske Støttefond
ANDRE STEDER: Siden 1982 støtte til: Hospices Gudenå (Brædstrup), Sankt Lukas Stiftelsen (Hellerup), Svanevig (Bandholm), Hospice Sydfyn (Svendborg), Hospice Sydvestjylland (Esbjerg) og Hospice Sønderjylland (Haderslev). Endvidere har den A.P. Møllerske Støttefond siden 2011 ydet bidrag til Hospice Anker Fjord (Ulfborg), Hospicecentret KamillianerGaarden (Aalborg) og Arresødal (Frederiksværk)
SE MERE: Hospice Sydfyn