Sofie Rifbjerg Efterskole

Bevægelsessalen er utidssvarende og lille. Man kan ikke se ind i salen, inden man står midt på gulvet og risikerer at få en bold i hovedet. Tilskuere er der dårlig plads til. I spisesalen sidder eleverne alt for tæt ved lange rækker af borde, og en glasvæg ud til en gang giver uro. Eleverne beskriver rummet som “uoverskueligt”, “stressende” og “ikke hyggeligt”.

Trygge og rolige rammer skal målbart øge trivslen
Flere undersøgelser viser, at gennemtænkt design og arkitektur kan løfte kvaliteten af det sociale arbejde, give bedre trivsel og skabe større glæde. I analysen ’Sociale mursten’, betalt af fonden og Realdania, viser interview fx, at det giver mere ro, færre konflikter og større selvværd, når socialt udsatte borgere får bedre fysiske rammer. Analysen kan gratis hentes her

Det er også forventningen på Falster. Målet for projektet er bl.a., at den elevandel, der spiser i spisesalen ved aftensmaden, øges fra 72 til 90 %, og at ni ud af 10 er tilfredse med lydniveauet og oplever spisesalen som rolig mod 39 % i dag. I bevægelsessalen skal aktivitetsniveauet øges, så alle elever er aktive min. ½ time om dagen. Skolen vil også opsamle og videreformidle viden om, hvordan sociale mursten kan gøre en forskel. Den A. P. Møllerske Støttefond har derfor også engageret sig i projektet under fokusområdet ’Socialt byggeri med målbar effekt’.

Der skal dufte af mad og summe af leg
Den nye spisesal vil være roligere og hyggeligere, bordopstillingerne vil kunne ændres, og fleksible skillevægge skal skabe afskærmede ’rum i rummet’. Det betyder, at eleverne kan se på uden selv at være i rampelyset. Tanken går igen i den nye bevægelsessal, der også bliver fleksibel, så man den ene dag kan spille basketball og den anden kan dyrke thai chi eller holde koncerter.

Bygningerne er tegnet af CREO Arkitekter, og eleverne har selv været med i processen. Sammen med firmaet Carlberg har skolen undersøgt, hvordan både elever og personale brugte og oplevede spise- og bevægelsessalen, og hvad der manglede. “Eleverne har gået med ure, hvor vi har målt søvn og aktivitetsniveau. Vi har talt tallerkener – hvor mange elever har spist til hvilke måltider og hvorhenne. Vi har målt lyd og CO₂. Vi har registreret, hvor mange har brugt gymnastiksalen hvornår. Vi har lavet interview og workshops”, fortæller Malene Frank.

Når eleverne er kommet godt i gang i de nye sale, skal der evalueres og måles på, om byggeriet gør en forskel.