Kultur- og Pakhuset i Rødby
Kultur- og Pakhuset i Rødby er et populært samlingspunkt for byens borgere. Nu skal det fredede Pakhus gennemgå en visionær restaurering. Med restaureringen bliver Pakhuset sikret for eftertiden, og Rødby vil få et kultur- og borgerhus, som året rundt kan rumme alsidige aktiviteter i unikke, bevaringsværdige rammer.
Ambitionen er at skabe et kultur- og borgerhus, som kan være omdrejningspunkt for fællesskab og sammenhold i byen, og som kan bidrage til vækst, bosætning, turisme og et aktivt kulturliv.
Foreningen til bevarelse og aktivering af Pakhuset har siden 2015 arbejdet på at aktivere Kultur- og Pakhuset samt bidrage til byudvikling. Det har blandt andet resulteret i talrige arrangementer, et minimuseum, en kulturpris og etablering af Projekt Købstadshotellet.
PROJEKT: Restaurering af Kultur- og Pakhuset i Rødby
ORGANISATION: Foreningen til bevarelse og aktivering af Pakhuset – Dørtærsklen til Danmark
STED: Rødby, Lolland
PERIODE: 2022
STØTTE: 8,9 mio. kr. fra Den A.P. Møllerske Støttefond