Kyst- og Lystfiskercenter i Assens Illustration: 3XN/GXN

Illustration: 3XN/GXN

Kyst- og Lystfiskercenter i Assens Illustration: 3XN/GXN

Illustration: 3XN/GXN

Kyst- og Lystfiskercenter i Assens Illustration: 3XN/GXN

Illustration: 3XN/GXN

Kyst- og Lystfiskercenter i Assens Illustration: 3XN/GXN

Illustration: 3XN/GXN

Kyst- og lystfiskercenter i Assens

Kyst- og Lystfiskercenteret er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 25 millioner kroner, Nordea-fonden med 19 millioner kroner samt staten og Assens Kommune med henholdsvis 22 og 15 millioner kroner.

Vinderen af arkitektkonkurrencen om at bygge Kyst- og Lystfiskercenter på Midtermolen i Assens er arkitektfirmaet 3XN, der har tegnet vinderforslaget, som står til at blive et markant vartegn for Assens. Det vil blive opført som en kompakt træbygning på 700 kvadratmeter med en beskyttende skærm af tegl og biogene materialer, der lever op til arkitektkonkurrencens kriterier om holdbarhed og bæredygtighed.

Vinderforslaget giver desuden en lang række muligheder for at komme fysisk tæt på vandet, og dermed leve op til blandt andet A.P. Møller Fondens forudsætning for donationen, om at øge danskernes kendskab til livet under vandet – alt fra fauna til forurening af havet. Der etableres stenrev med store sten, som åbner op for et miljø for fisk og andre dyr, og der etableres en rampe fra Midtermolen og centeret ned til området med stenrevet, så det bliver tilgængeligt for de besøgende.

I bedømmelsesgrundlaget for vinderforslaget lyder det blandt andet:
”Med en monolitisk form står bygningen som et markant vartegn, der er velforankret i havnens store fortælling, de visuelle kig ud mod havet og de tre øer i horisonten. (…) Bygningens ikoniske hovedform tegnes af en stor oval skærm, der omslutter de to ankomst- og udstillingsetager og en udendørs udstillings- og 360 graders udsigtsplatform øverst. (…) et stærkt og enkelt arkitektonisk greb, der med sit formsprog, skala og materialekarakter skaber en unik og genkendelig bygning, der både spiller sammen med pakhuset og det omgivende havne- og bymiljøs mangfoldige udtryk og samtidig har sin helt egen tydelige identitet (…).”

Med placeringen ved Assens Havn kommer centeret til at ligge ved noget af Danmarks bedste vandnatur i Lillebælt.

Kyst- og Lystfiskercenteret i Assens udspringer af den nationale strategi for kyst- og lystfiskeri, som Assens Kommune er tovholder på.

FAKTA

PROJEKT: Opførelse af et nationalt kyst- og lystfiskercenter
STED: Assens Havn
ORGANISATION: Assens Kommune
STØTTE: 25 mio. kroner fra A.P. Møller Fonden
ANDEN STØTTE: Nordea-fonden støtter med 19 mio. kr., staten og Assens Kommune med henholdsvis 22 og 15 mio.kr.
ARKITEKT: 3XN