Ungdomsøens Havn

Renovering og udvikling af havnen skal være med til at fremtidssikre Ungdomsøen.

Foto: Christopher Hesselberg

Foto: Christopher Hesselberg

Ungdomsøen på Middelgrundsfortet er en ø for ungdommen. På øen er der er fuld af aktiviteter for unge – udviklet af unge.

En renovering og udvikling af øens havn skal være med til både at fremtidssikre øen og det historiske fort, men også sikre Ungdomsøens vision: at skabe rammer for ungefællesskaber, der kan sætte gang i fremtidens samfundsbevægelser – på land og på vand.

Med projektet inddeles havnen i i fire zoner til hvert sit formål: Aktivitetsstrøget, Landgangen, Servicekajen og Stranden. Aktivitetsstrøget vil blive samlingspunktet for forskellige fysiske aktiviteter. Ved Landgangen og Servicekajen skal både og større skibe kunne lægge til, og på Stranden skabes der mulighed for afslapning i sandet.

FAKTA

PROJEKT: Fremtidssikring af Ungdomsøens Havn
ORGANISATION: Ungdomsøen
PERIODE: 2023-2027
STØTTE: 70  millioner fra A.P. Møller Fonden