Ja, vi er krævende på kvalitet

Samtidig gør vi en dyd ud af at sikre os, at der er gode forudsætninger for at komme i mål med initiativerne. Erfaringerne fra de initiativer, vi har støttet, er, at det kræver vedholdenhed og tålmodighed at skabe de forandringer, man ønsker, og at man derfor bør undgå kortvarige og flygtige projekter. Derfor går vi ansøgere på klingen med hensyn til initiativers forankring og den ledelsesmæssige prioritering og understøttelse. Samtidig stiller vi krav om en klar og tydelig sammenhæng til kommunens generelle strategi for folkeskolen og ikke mindst, at der er tid og luft til at gennemføre udviklingsarbejdet”.

Det er nyt for Fonden at arbejde med folkeskolen på denne måde. Hvad har overrasket jer mest?
”Det har virkelig været påfaldende, hvor stor udskiftning der er i de kommunale skoleforvaltninger – især på chefposterne. Efter min vurdering er det en alvorlig udfordring for folkeskolen i almindelighed. Og det siger sig selv, at det ikke just er gunstigt for langsigtet udviklingsarbejde som det, vi støtter, der jo netop forudsætter ledelsesmæssig prioritering, vedholdenhed og tålmodighed.

Vi var forberedt på, at det er begrænset, hvor meget der samarbejdes mellem skoler og på tværs af kommuner, men det er blevet meget tydeligt for os, at der ligger et uudnyttet potentiale både i at samarbejde om konkrete initiativer og mere generelt at trække på hinandens viden og erfaringer”.

Er I besværlige at samarbejde med?
”Jeg kan bestemt ikke udelukke, at nogen finder os besværlige, men jeg er overbevist om, at de fleste ansøgere værdsætter den faglige dialog, de har med os om deres ansøgninger. Grundlæggende drejer det sig jo om, at vi ikke kan støtte initiativer, hvor vi vurderer, at forudsætningerne for at opnå de ønskede resultater ikke er til stede. Dialogen handler typisk om at skærpe den ledelsesmæssige og organisatoriske del, men det kan også handle om dybden af og indholdet i den efteruddannelsesindsats, man har på tegnebrættet. Her oplever vi ingen interessemodsætning mellem os og ansøgerne. Tværtimod.

Vi er opmærksomme på, at det kan være krævende at udvikle og forberede solide skoleudviklingsindsatser, og at det kan være vanskeligt at afsætte ressourcer til den indsats, når man ikke ved, om det resulterer i en bevilling. Vi prioriterer derfor i højere grad end tidligere at bidrage med uformel sparring – og det meget gerne tidligt i forløbet. Samtidig opfordrer vi alle, der overvejer at søge, til at tage kontakt til os så tidligt som muligt”.

Hvad skal man ikke skrive i sin ansøgning?
”Vi har ikke brug for omfattende teoretiske redegørelser. Derimod har vi brug for, at det står helt klart, hvorfor man ønsker at gennemføre initiativet, hvilke resultater man forventer at opnå, og hvordan man vil opnå dem. Vi har brug for at vide, hvilke uddannelsesaktiviteter, der vil blive gennemført, og hvordan efteruddannelsen vil blive understøttet ledelsesmæssigt og organisatorisk. Og så skal det være tydeligt, hvordan initiativet hænger sammen med kommunens strategi for folkeskolen og med andre lokale udviklingsinitiativer i skolen”.

Fonden forventede, at midlerne ville være uddelt efter en periode på fire-seks år, men der er stadig 370 millioner kroner tilbage. Hvorfor det?
”Det har været en intens tid i folkeskolen – ikke mindst med implementeringen af folkeskolereformen og med inklusionsindsatsen – og vi blev tidligt gjort opmærksomme på, at der var en risiko for overophedning. Det tog vi konsekvensen af ved at begrænse ansøgningsmulighederne, og samtidig oplevede vi, at det lagde en dæmper på antallet af ansøgninger. I det store billede betyder det, at vi kan blive ved med at bevillige penge lidt længere end forventet”.

Redaktionen afsluttet april 2019