Skolen har brug for endnu stærkere faglige fællesskaber efter corona

Coronapandemien og de tilhørende nedlukninger, mange ugers hjemmeskole og genåbning af skolerne satte folkeskolen under stort pres.

”Nedlukningerne satte skolen i et meget stort krydspres. Både forældrenes, skoleledelsens, forvaltningens og politikernes forventninger til skolen blev skærpet. Lærerne er nok dem, der som mange andre frontmedarbejdere mærkede presset fra alle sider tydeligst. Det her var en stresstest af hele systemet og blotlagde selvfølgelig nogle af de sprækker, der er”, siger Thomas Illum Hansen, der er leder af Center for Anvendt Skoleforskning ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Hvis vi skal sørge for, at skolen rejser sig igen efter halvandet år med mange ugers hjemmeskole, er der brug for en stærk og konstruktiv dialog på tværs af praktikere, forskere, forældre og beslutningstagere, understreger han.

”Når vi udsætter et system for pres, ser vi også, hvor vigtigt det er med tillid mellem parterne. Vi har stået og står i en situation, som kræver udpræget grad af samarbejde og tillid mellem forældre, elever, lærere og ledelse og mellem skoler, de kommunale forvaltninger og Christiansborg,” siger Thomas Illum Hansen, der gerne så, at der blev bygget endnu stærkere broer mellem parterne, og at man i højere grad lyttede til skolerne.

”I folkeskolen er det faktisk et mål, at eleverne lærer aktiv lytning. Jeg kunne godt tænke mig, at det var et mål for alle, der deltager i debatten om skolen – især lige nu,” konstaterer han.

Blomstring og mistrivsel hånd i hånd
Så lad os zoome ind på skolen. Vi ved, at nedlukningerne for nogle elever betød, at de kunne blomstre op fagligt, fordi de sociale konflikter og uroen i klasserummet pludselig var sat på standby. Andre elever sad alene dag ud og dag ind og følte sig dybt isolerede og kom i mistrivsel. De socioøkonomiske forskelle slog også hårdt igennem i skolen under nedlukningerne. Og så står det lysende klart, at det faglige og det sociale er vævet tæt sammen, pointerer Thomas Illum Hansen.

”Hele spektret af reaktioner blev meget tydelige under nedlukningen. Alligevel havde vi et system, som for eksempel mange steder fastholdt, at eleverne skulle have fuldt skema, så ledelse og forvaltning kunne sandsynliggøre og monitorere, at skolen leverede den undervisning, den skulle,” siger Thomas Illum Hansen.

Der kan være et gab mellem den situation, skolerne oplevede, og de historier, der blev fortalt i medierne.

”Der var et politisk narrativ om, at ’vi klarer det her takket være digitaliseringen’. Og der var politisk mønt i at sige, at tingene i det store og hele fungerede med online-undervisning. Men hvordan er egentlig forholdet mellem dén forkromede fortælling, og dét elever og lærere oplevede? Der kan være en kløft,” siger han.

Skolen er ikke en maskine
I den offentlige debat, er der blevet talt meget om, hvilke konsekvenser mange ugers hjemmeskole får for elevernes læring. Elevernes såkaldte læringstab har både været på politikere og eksperters læber og i mediernes spalter. Det giver panderynker hos Thomas Illum Hansen.

”Der bliver talt om læringstab og om, at eleverne er kommet bagud fagligt. Det er en forståelig reaktion – men det er et misvisende begreb og i øvrigt uklart, på hvilken skala vi måler dette såkaldte læringstab. Uanset hvad, så er det sidste, vi skal gøre lige nu at stresse skolen, fordi nogen fornemmer, at eleverne er bagud på point. Det gavner hverken elevernes læring eller skolens udvikling. Vi er i en særlig tid, hvor skolen på kort tid har bevæget sig fra en nødsituation til en normalsituation. Og det skal vi alle – fra beslutningstagere til den brede offentlighed – hjælpe med sker på den bedst mulige måde.”

Skab gode arbejdsbetingelser
Thomas Illum Hansen advarer i den forbindelse mod at anlægge et mangelperspektiv på skolen og bare tro, at vi kan fikse skolen ved at sætte turbo på undervisningen.

”Skolen er ikke en maskine, man kan tune eller sætte turbo på. Skolen er en organisme, et økosystem, der består af rammer, ressourcer og selvfølgelig mennesker, som indtager forskellige roller – elever, lærere, vejledere, ledere. Og for at give de professionelle gode arbejdsbetingelser – hvilket ikke er det samme som at blive ladt alene med opgaven, men derimod at have gode rammer for og støtte til at gøre det, de er bedst til – er det meget vigtigt, at vi ikke tager udgangspunkt i et mangelperspektiv på eleverne. Det kommer der ikke noget godt ud af.”

Men hvad gør vi så?

”Vi skal gøre det, som god undervisning altid gør: Tage udgangspunkt i, hvor eleverne er, og udvikle deres faglige interesser og tiltro til egne evner. Det er dét, der skal bære eleverne videre.”

Skoleudvikling fra nødsituation til normalsituation
Det kan måske være svært at se, at skoleudvikling overhovedet har en plads efter halvandet år med pandemi og nedlukninger.

”Lige nu handler skoleudvikling egentlig om at understøtte processen med at komme fra en nødsituation til en ny normalitet i skolen. Vi har en god anledning til at overveje, hvad vi skal tage med os videre, og hvad vi skal lade blive tilbage,” siger Thomas Illum Hansen.

Men det giver ikke mening at tale om positive og negative erfaringer her, mener han. For måske ligger der allermest læring i det, der er gået galt, pointerer han. Derfor skal vi koncentrere os om at få de vigtige erfaringer frem i lyset på skolerne i læreres og pædagogers faglige fællesskaber.

”Vi bliver ofte klogest fremadrettet af det, der er gået galt. Og det gør vi bedst i fællesskab. Når der opstår nye og anderledes forudsætninger i vores job, som hjemmeskolen har været, så fejler vi alle sammen på den ene eller den anden måde. Det er naturligt og en del af jobbet. Men de erfaringer, skal man kunne vende i et fagligt fællesskab. For professionel dømmekraft er noget, vi udvikler i fællesskab,” siger han.

Endnu stærkere faglige fællesskaber
Derfor kalder situationen på at udvikle endnu stærkere faglige fællesskaber, hvor lærere løser problemerne i fællesskab. Nogle kalder det professionelle læringsfællesskaber – Thomas Illum Hansen foretrækker betegnelserne faglige fællesskaber og undersøgende teamsamarbejde.

”Det er fællesskaber, hvor man går undersøgende til værks sammen og bruger sin professionelle dømmekraft, når man sammen kigger på, hvad opgaven er, hvilke konkrete muligheder og udfordringer der er, og hvordan man holder fast i den væsentligste opgave i en kompleks hverdag med mange dagsordener: Den gode og motiverende undervisning.”

Lærerne er omdrejningspunkt for skoleudvikling
Thomas Illum Hansen ser klare fordele i at gøre lærerinddragelse til en central driver i fremtidens skoleudvikling.

”Svar og løsninger ligger ikke kun i global evidens, men ofte i højere grad i de rammer, man nu engang har lokalt på skolen eller i kommunen,” forklarer han og peger på, at lærernes ejerskab og den lokale forankring er helt centralt for vellykket skoleudvikling.

”Det er vigtigt, at man har et fælles sprog om det, man diskuterer på skolerne. Skolerne må ikke opleve, at de skal adoptere et sprog med en masse fremmedbegreber udefra. De skal have lov at udvikle et fælles fagligt sprog, som de har ejerskab til. Det er fint med inspiration udefra, men det med at få serveret et færdigt koncept og et fagsprog udefra duer ikke. Så bliver det bare et plastiksprog.”

Derfor kan top-down og bottom-up med fordel erstattes af middle-up og middle-down, når det handler om skoleudvikling, påpeger han.

”Det betyder, at der skal være en god og tæt dialog mellem forvaltning og skole om, hvad der giver mening lokalt. De, der er på skolen, skal opleve det som meningsgivende. Derfor er det afgørende, at udviklingen er forankret i det faglige fællesskab, man har på skolen.”