Kompetenceudvikling i praksis 2.0
Afsluttende evaluering af skoleudviklingsindsats i Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune
Bevillingsmodtager: Lolland og Guldborgsund Kommune
Periode: 2018 – 2020
Beløb: 17.060.000 kr.
Kategori: Almen professionsudvikling
Evaluering: EVA (Danmarks Evalueringsinstitut), 2021
Guldborgsund og Lolland Kommune har siden 2015 samarbejdet om at skabe praksisændringer i forhold til klasseledelse, opbygning af solide læringsfællesskaber og udvikling af professionskulturerne. Et element i projektet har været at uddanne praksisvejledere, som i indsatsens første fase fra 2015-2018 har fulgt et skræddersyet diplommodul med fokus på bl.a. facilitering af nye aktionslæringsforløb.
På skoleledelses- og forvaltningsniveau har fokus været på faglig og pædagogisk ledelse og kulturforandringsledelse, samt på opbygning af lærings- og feedbackkultur via professionelle læringsfællesskaber.
Samlet set peger evalueringen på, at der er sket en forandring i lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen og i skoleledernes mulighed for feedback og sparring på tværs af skoler. Lærere og pædagoger har gennem praksisvejledningen stiftet bekendtskab med nye tilgange i undervisningen og nye samarbejdsformer, som de også kan anvende fremover til udvikling af deres undervisningspraksis.
Foto: Johner.se/Scandinav