ENERGI & VAND (HOFOR)

SkoleShowroom – Factful Folkeskole – for FN’s klimamål

ENERIG & VAND. Foto: Lars Hestbæk

Bevillingsmodtager: ENERGI & VAND (HOFOR)
Periode: 2022
Beløb: 398.000 kr.
Kategori: Faglig opkvalificering

I et samarbejde mellem ENERGI & VAND og to københavnske skoler udvikles der i et pilotprojekt efteruddannelsesforløb samt elevforløb inden for STEM-kompetencer med et særligt fokus på teknologi og matematik.

Formålet er at styrke lærerens faglige, didaktiske, analytiske og kritiske kompetencer i forhold til at arbejde med matematik og data literacy, og derigennem skærpe fokus på størrelsesordener, skalaforståelse, statistikker og factfulness (verdens faktuelle udvikling) i undervisningen.

Alt sammen sat i perspektiv til FN’s klimamål og teknologiers muligheder og løsningspotentiale. I indsatsen indgår 24 lærere, som efterfølgende vil fungere som ressourcepersoner på egen skole. De udviklede efteruddannelses- og elevforløb forankres i ENERGI & VANDs eksisterende udbud af forløb til lærere og elever i alle HOFORs 8 ejerkommuner.