Hillerød Kommune
Inkluderende SYKL-praksis i dansk og matematik med fokus på ressourcepersoners samarbejde
Bevillingsmodtager: Hillerød Kommune
Periode: 2022-2023
Beløb: 2.933.000 kr.
Kategori: Almen professionsudvikling
Hillerød Kommune vil udvikle inkluderende læringsmiljøer på skolerne gennem en konkret indsats, hvor dansk- og matematiklærere på 4. klassetrin arbejder sammen om at styrke ‘elev-til-elev læring’.
Indsatsen kaldes ‘SYstematiseret KLassekammerathjælp – SYKL’ og er en struktureret samarbejdsorienteret måde at undervise på. Eleverne lærer at give hinanden feedback samt at give og tage imod hjælp af hinanden. Københavns Professionshøjskole har med gode erfaringer afprøvet metoderne i et tidligere pilotprojekt støttet af A.P. Møller Fonden.
Indsatsen gennemføres over en toårig periode og omfatter alle 4. klasser på kommunens skoler.