Bagsværd Observationshjem

Sociale mursten til udsatte familier

Bagsværd Observationshjem Foto: Bagsværd Observationshjem

Foto: Bagsværd Observationshjem

Bevillingsmodtager: Livsværk, Bagsværd Observationshjem
Periode: 2019-2024
Beløb: 19.450.000 kr.
Egenfinansiering: 22.000.000 kr.
Anden støtte: 30.000.000 kr., Realdania
Fokusområde: Socialt byggeri med målbar effekt

Foto: Bagsværd Observationshjem

Foto: Bagsværd Observationshjem

Bagsværd Observationshjem i regi af organisationen Livsværk arbejder med at gribe tidligt ind i sårbare børns liv og arbejder forebyggende med familien. Op mod 50 børn i alderen 0-10 år har årligt deres hverdag på hjemmet i 3-6 måneder. Nogle har ophold med deres familier, andre uden.

Observationshjemmet ligger naturskønt ved Bagsværd Sø.

Efter to års intensivt byggeri står Observationshjemmet, der oprindeligt blev bygget som sommervilla for den kongelige hoftandlæge i begyndelsen af 1900-tallet, klar til at danne rammerne om det vigtige arbejde i huset. Der er blevet bygget en tilbygning, der strækker sig over 1.250 m2 og den tidligere utidssvarende ældre villa på 450 m2 med tilhørende pavillon er blevet renoveret.

Ambition med ombygningen har været at skabe et miljø, der kombinerer arkitektur og socialt arbejde på nye måder. Det nyrenoverede hjem repræsenterer begrebet “Sociale Mursten”, hvor de fysiske rammer aktivt understøtter behandlingsindsatsen og styrker trivsel og udvikling hos børnene.

Den A.P. Møllerske Støttefond har støttet renoveringen af de fysiske rammer på observationshjemmet for at bidrage til et endnu mere trygt og pædagogisk miljø omkring familier i sårbare situationer, og dermed også styrke børnenes muligheder i livet.

Det sociale initiativ (2016-2021)

Donationen udspringer af Den A.P. Møllerske Støttefonds sociale initiativ fra 2016-2021, hvor 750 mio. kr. blev øremærket til indsatser inden for det sociale område.

Læs mere om Det sociale initiativ