Herlev Kommune
Dialog skal styrke udsatte familiers forløb
Bevillingsmodtager: Herlev Kommune
Periode: 2016-2019
Beløb: 7.180.000 kr.
Fokusområde: Udsatte familiers bæredygtighed
Herlev Kommune ønsker, at alle udsatte børn får chancen for et godt liv, hvor de bryder den negative sociale arv så tidligt som muligt. 100 medarbejdere skal derfor uddannes i metoden ‘Åben Dialog’, og dermed vil Herlev Kommune skabe en samarbejdskultur, der skal give et bedre forløb for udsatte familier. Metoden er især brugt inden for psykiatrien, men skal med dette projekt videreudvikles til gavn for udsatte familiers hjælp til selvhjælp.
Indsatsens virkning vil blive evalueret med ‘FIT-metoden’, som giver viden om den borgeroplevede effekt og gør det muligt løbende at tilpasse indsatsen til den enkelte familie. Ti medarbejdere vil derfor også blive uddannet i FIT-metoden.
Donationen udspringer af Den A.P. Møllerske Støttefonds sociale initiativ fra 2016-2021, hvor 750 mio. kr. blev øremærket til indsatser inden for det sociale område.
Læs mere om Det sociale initiativ