Region Sjælland, Center for Produktion, Forskning og Innovation

Målrettet indsats giver mindre frafald på erhvervsuddannelser

Foto: Roskilde Tekniske Skole

Bevillingsmodtager: Region Sjælland, Center for Produktion, Forskning og Innovation
Periode: 2017-2020
Beløb: 10.300.007 kr.
Egenfinansiering: 3.603.725
Fokusområde: Erhvervsuddannelse eller job til udsatte unge med praktisk begavelse

Med indsatsen ’Fra frafald til fastholdelse’ (FAST) har Region Sjælland gennem tre år arbejdet målrettet for at få elever på erhvervsuddannelserne til at blive på skolebænken. 570 elever – 90 % flere end målsat – på uddannelserne ZBC Slagelse, Roskilde Tekniske Skole og EUC Sjælland i Næstved har været med i indsatsen.

Resultaterne er flotte. En intern måling viser, at frafaldet blandt elever i projektets målgruppe er reduceret til 9,8 %, fra et forventet frafald på 40-60 %. Med en fastholdelsesgrad på 90 % ligger projektet væsentligt over det statslige mål om, at 60 % skal gennemføre deres erhvervsuddannelse i 2020.

Centralt i projektet er en specialbygget app, der måler elevernes trivsel. Skolen kan derefter hurtigt følge op med en indsats, der matcher elevens behov – fra lange mentorforløb og træning i mestringsteknikker til lektiehjælp og tips til en sundere hverdag.

Læs artikel om projektet
Se slutevaluering af FAST
Se kvalitativ evaluering af FAST

Det sociale initiativ (2016-2021)

Donationen udspringer af Den A.P. Møllerske Støttefonds sociale initiativ fra 2016-2021, hvor 750 mio. kr. blev øremærket til indsatser inden for det sociale område.

Læs mere om Det sociale initiativ