I ansøgningsskemaet skal ansøger uploade en målrettet ansøgning (1-2 sider). Fonden anbefaler, at ansøger kontrollerer, om den målrettede ansøgning besvarer disse spørgsmål:

  • Hvad er formålet?
  • Hvad er projektets idé, baggrund og perspektiv?
  • Hvem får gavn af projektet?
  • Er der opbakning fra relevante samarbejdspartnere?
  • Hvordan fremtidssikres projektet (forankring)?
  • Er der særlige udfordringer og risici forbundet med projektet?

Hvis der er behov for at vedhæfte uddybende information til ansøgningen, er dette muligt i ansøgningsportalen. Dette kunne eksempelvis være uddybende projektbeskrivelse, illustrationer (maks 3-4 sider) og årsregnskab.

I ansøgningsskemaet bedes ansøger desuden svare på følgende spørgsmål:

  • Hvad er projektets tidsplan (start- og slutdato)?
  • Hvad er projektets samlede budget?
  • Hvilket beløb søges der om?
  • Hvilken egenfinansiering er der?

I ansøgningsskemaet skal ansøger oplyse om projektets økonomi, herunder uploade et specificeret budget. I budgettet skal fremgå:

  • Ansøgte beløb
  • Samlet budget
  • Hvorvidt det ansøgte beløb er inkl. eller ekskl. moms
  • Er eventuelle driftsudgifter dækket?
  • Eventuelt driftsbudget, der kan dokumentere projektets levedygtighed.
  • Hvilken medfinansiering (egenfinansiering, offentlige bidrag etc.) er der?
  • Søges der støtte fra anden side − er der allerede opnået støtte/hvornår ventes svar?

I tillæg til ovenstående bedes ansøger også svare på en række ESG-relaterede spørgsmål, som er relevante i forhold til Stifters vilje og den enkelte ansøgning.

Fonden støtter ikke
Løbende drift og administration, herunder honorering af fundraisere. Derudover støttes ikke enkeltpersoners underhold, uddannelse eller studierejser.