Vi kan finde svaret på det meste sammen

For det er noget, der fylder meget på skolerne. Jeg er særligt optaget af, hvordan vi i højere grad sætter vejlederne i spil. Skolerne har inklusionsvejledere, LKT-vejledere, læsevejledere og andre faglige vejledere for eksempel i matematik, og selvom vejledernes fag og felter er forskellige, har de også en stor fællesfaglig viden, der med fordel kunne komme mere systematisk i spil på skolerne. De bærer på en stor viden, og jeg tror, at vi kan blive endnu bedre til at bruge vejlederne og andre ressourcepersoner på skolerne forebyggende.

Hvilke tanker gjorde du dig, da du blev bedt om at være med i vurderingsudvalget i A.P. Møller Fondens Folkeskoledonation?
Jeg var beæret over at blive spurgt og tænkte, at jeg kunne bidrage med min viden fra 12 år som lærer og vejleder. Da jeg kom med i udvalget for fire år siden, var jeg stadig ansat halvdelen af min arbejdstid som lærer på Brønshøj Skole og den anden halvdel som kommunal læringskonsulent. Jeg har selv været involveret i en lang række forandringsprocesser og udviklingsprojekter og har en viden om og et strategisk blik for, hvornår projekter rent faktisk virker, og hvornår de bare er noget, man skal og glemmer igen lige bagefter.

Hvad kendetegner et godt skoleudviklingsinitiativ set med dine øjne?
Et godt skoleudviklingsprojekt har respekt for de lokale nuancer og tager højde for, hvad man er god til på skolen i forvejen, og hvordan man lykkes netop dér. Et godt skoleudviklingsinitiativ skaber sammenhæng mellem alle niveauer i organisationen – fra elever til forvaltning – og er tæt forankret i praksis hele vejen igennem. Det er meget vigtigt, at der er tydelige mål og forventninger og klarhed over roller og ansvar. Det er også vigtigt, at projektet kapacitetsopbygger i organisationen for eksempel ved at uddanne særlige ressourcepersoner, som kan være med til at føre arbejdet videre, når konsulenterne går ud ad døren, og projektet på papiret er slut. I gode projekter har man også mod til at justere og ændre undervejs, så man ikke bare gennemfører en meningsløs skabelon eller et fast koncept, der egentlig ikke passer.

Er der et særligt felt, hvor skolen har udviklet sig i de år, du har siddet med i vurderingsudvalget?
Det er tydeligt, at flere og flere skoler og kommuner arbejder mere systematisk med udvikling af professionelle læringsfællesskaber. Og det er måske et af de allervigtigste elementer i at ruste folkeskolen til de forandringer, den kontinuerligt står over for. At være lærer i dag kræver, at man hele tiden er optaget af at blive dygtigere, og at man samarbejder og lærer af hinanden. Vi må erkende, at ingen i skolen har svaret på alt, men at vi kan finde svaret på det meste sammen.

Hvad ser du især er vanskeligt for kommunerne og skolerne i forbindelse med kompetenceudviklingsinitiativerne?
Det er en udfordring, når der ikke er sammenhæng mellem stort tænkte kommunale projekter og udviklingstiltagene på den enkelte skole. Det kan blive en meget stor øvelse for ledelsen at tænke det hele sammen og få koblet de gode daglige ideer med de store linjer. Hvis store kommunale projekter skal give mening alle steder, så tager det tid. Man er nødt til at have tålmodighed og være vedholdende og have fokus på de små skridt. Det er også en tilbagevendende udfordring at få forankret tiltagene i hele organisationen og ikke kun hos nøglepersoner i ledelsen eller hos nogle vejledere. For folk skifter job, og det medfører et stort videnstab, hvis for store dele af projektet er forankret hos få personer. I vurderingsudvalget kan vi tydeligt se på ansøgningerne til fase to af forskellige initiativer, at man bliver klogere hen ad vejen og bliver bedre til at få forankret projekterne organisatorisk.

Hvad synes du, er det vigtigste, børn og unge får med fra deres skoletid?
De vigtigste er, at børn og unge oplever, at de er en del af et fællesskab, at de lærer at respektere og er åbne overfor hinanden, selvom alle er forskellige. Og at de har mod og tillid til sig selv og deres egne muligheder for at komme videre. Hvis du har dét med, når du forlader 9. klasse, så er du godt rustet og har et godt afsæt til dit liv og din videre læring og dannelse.

Hvorfor har du valgt at bruge dit eget arbejdsliv på skole og læring?
For mig er det meningsfuldt at arbejde med børns læring, trivsel og udvikling og at være med til at bidrage til at udvikle og forbedre skolen, som er en af de rigtig vigtige institutioner i samfundet.

Jeg er blandt andet med til at udvikle ressourcecentre og pædagogiske læringscentre på skolerne og prøve at se på, hvordan vi kan få opbygget systematik på skolerne, så vejlederne kan understøtte teamene endnu bedre i forhold til elevernes læring og trivsel. Jeg er meget optaget af, hvordan vi kan bringe vejledernes viden og andre faglige perspektiver i spil, for nogle gange kan man som de, der er tættest på børnene, have nogle blinde pletter.

Hvornår oplever du, at du gennem dit daglige arbejde gør den største forskel for skolen?
En af mine primære opgaver er at supportere og understøtte skolerne i udviklings- og forbedringsprocesser, og da skolerne er meget forskellige, er det også forskelligt fra skole til skole, hvordan og hvornår jeg gør en forskel. Men grundlæggende handler det om at være nysgerrig og åben over for, hvordan den enkelte skole er. Hvis du vil bidrage kvalificeret og gøre en forskel, så må du se på, hvad der fungerer på skolen, og hvad der kan bygges videre på – og samtidig have blikket for den store organisation. Det er meget givende, og jeg har flere gange fået tilbagemeldinger fra skolerne, der går på, at det er en stor hjælp at få et kritisk med-blik på sin organisation. Ligesom man som lærer og team kan have blinde vinkler for nogle dynamikker i en klasse, så kan der også i en ledelse opstå nogle blinde vinkler på skolen. Ting kan blive til selvfølgeligheder. Mit job er at forstyrre de selvfølgeligheder og være en kritisk medspiller, der hjælper med at få viden i spil i praksis på en måde, der passer på den enkelte skole.

Hvilket fagligt minde fra din egen skoletid husker du tydeligst?
Det, jeg husker bedst, var, når vi havde sådan nogle uger, hvor skemaet var brudt op, og vores læring kom i spil på nye måder. Det var de uger, hvor vi kom ud af huset, lærte om andre lande, omdannede skolen til en by eller brugte vores krop til for eksempel dans eller teater. Det var fedt.

Redaktionen afsluttet september 2020