Evalueringer
Når Fonden støtter et initiativ, er det med krav om, at bevillingsmodtager følger projektets fremdrift. I nogle tilfælde vælger Fonden at gennemføre eksterne evalueringer. Disse projektevalueringer præsenteres her.
De gennemførte evalueringer viser, at det tager tid, tålmodighed og vedholdenhed, når efter- og videreuddannelsesaktiviteter skal omsættes til praksis og afspejle sig i elevernes resultater. Evalueringerne viser tegn på, at de støttede initiativer udvikler og styrker praksis på skolerne. Det gælder særligt det refleksive niveau blandt ledelse, lærere og pædagoger. Samtidig faciliterer ledelserne i højere grad faglige dialoger og samarbejder mellem fagprofessionelle. Nye didaktiske værktøjer og redskaber bliver omsat, øvet og forfinet af lærere og pædagoger i den daglige undervisning, og elevernes læring og progression er i højere grad omdrejningspunkt for fælles faglige dialoger. Dette er væsentlige trædesten for donationen, nemlig at bidrage til at styrke elevernes læring og trivsel.