8-05-2024
Amaliehaven genåbnet efter omfattende restaurering
I dag blev Amaliehaven i København genåbnet efter en omfattende restaurering. Restaureringen er gennemført af Slots- og Kulturstyrelsen ved en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 65 millioner kroner. Haven fremstår nu, som den oprindeligt så ud, da Hr. Mærsk Mc-Kinney Møller indviede den i maj 1983.
Ved genåbningen sagde Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for A.P. Møller Fonden:
”Haven er genopstået i forårsskrud, duftende, ren, funklende som en juvel. For Fondens bestyrelse og for mig personligt har det været helt afgørende at fremtidssikre Amaliehaven, som ligger Fondens hjerte så nær.”
Amaliehaven blev opført som en gave til det danske folk fra A.P. Møller Fonden og den blev tegnet af den belgiske landskabsarkitekt Jean Delogne. Den italienske billedhugger Arnaldo Pomodoro har skabt havens fire bronzesøjler og kaskadefontænerne i siderne. Haven er i dag ejet af staten og Københavns Kommune, der står for driften.
Læs mere: Amaliehaven