14-08-2024

Nyindretning af samlingsgallerierne på ARoS

Aarhus Kunstmuseum ARoS Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

A.P. Møller Fonden støtter ARoS med at revitalisere museets egen samling ved at styrke formidlingen og tilgængeligheden, så endnu flere mennesker kan få gavn af den.

Med donationen bliver det muligt at nyindrette de af ARoS gallerier, som i dag rummer udstillingerne Human Nature og ARoS samling: 1960 – nu. Gallerierne vil blandt andet blive indrettet mere fleksibelt, så det bliver muligt i kortere eller længere perioder at formidle for eksempel enkelte kunstnere, kunsthistoriske eller samfundsaktuelle emner.

Det bredt anerkendte museum midt i Aarhus har mere end 600.000 besøgende om året. Museets faste samling rummer mere end 8.000 værker, som favner over mesterværker fra 1800-tallet til installationskunst i verdensklasse.