De islandske sagaer

For første gang kan alle islændingesagaerne læses på dansk. Sagaerne foregår fra år 930 til 1030, men er først nedskrevet på islandsk af munke og skrivekyndige i løbet af 1200- og 1300-tallet.

Historierne baserer sig i et vist omfang på en mundtlig fortælletradition, men sagaerne er i sig selv litterære værker, uden at man dog kender forfatternes navne. De originale håndskrifter er gået tabt, så sagaerne har nået os via afskrifter, der er kopieret i løbet af senmiddelalderen eller senere. Det gælder bl.a. de håndskrifter, som den islandsk-danske professor Árni Magnússon omkring år 1700 havde samlet ind og bragte til Danmark. Hans håndskriftsamling, der består af flere tusinde eksemplarer, er i dag UNESCO-verdensarv.

Den første islændingesaga udkom på dansk i 1728. I løbet af 1800-tallet tog udgivelserne fart. De var i reglen oversat af sprogforskere, men også salmedigteren N.F.S. Grundtvig har bearbejdet nogle af dem. En af de legendariske udgaver kom i 1930-31, hvor bl.a. Johannes V. Jensen, Tom Kristensen og Thøger Larsen bidrog. Men blot en lille gruppe fortællinger har været tilgængelige på dansk.

De tidligere oversættelser er præget af gammeldags sprog, som kan være svært at forstå. Målet med den nye udgave har været at formidle sagaerne i et nutidigt og mundret dansk uden at skjule, at de er fra en fjern fortid. Parallelt med den danske udgave udkom alle sagaerne også på svensk og norsk.