Deep Forest Art Land
Syd for Herning ligger Deep Forest Art Land, hvor besøgende kan møde både naturen og kunsten. Stedet kombinerer forskellige oplevelser i naturen, om det er vandretur, mødet med samtidskunst eller et socialt mødested.
Projektet ‘I kunsten og naturen sammen’ har til formål at løfte hele Deep Forest Art Land – ikke mindst med den enestående arkitektoniske konstruktion, ‘The Shelter’. Ambitionen med konstruktionen er at skabe et samlingssted i skoven. Det skal blandt andet fungere som rammer for skoletjenesten såvel som værksted for kunstnere, der laver værker til området.
Derudover er formålet med udviklingen at fremtidssikre kunstinstallationerne, forbedre adgang og tilgængelighed, skabe biodiversitetsunderstøttende landskabspleje samt oprette et kunstnerisk program til skoletjenesten.
PROJEKT: Udvikling og fremtidssikring af Deep Forest Art Land
ORGANISATION: Den Selvejende Institution Skovsnogen – Deep Forest Art Land
PERIODE: 2023-2027
STØTTE: 10 millioner fra A.P. Møller Fonden