Førkristne kultpladser

Det vestsjællandske morænelandskab omkring Tissø var et vigtigt sted i jernalderen og vikingetiden. Området indgår i et større rituelt landskab på et par kvadratkilometer. Derfor har Nationalmuseet i flere år haft den religiøse fortid i området under lup.

Forskningsprojektet ‘Førkristne Kultpladser’, som Tissø indgår i, blev startet i 2010 og afdækker, hvordan ritualer knyttet til den nordiske religion blev praktiseret i det førkristne samfund. Indtil for få årtier siden var denne del af Danmarks religionshistorie hovedsagelig kendt fra middelalderens skriftlige kilder.

Udgangspunktet har været en række udgravninger i de såkaldte eliteresidenser, hvor datidens stormænd boede. Som noget relativt nyt har der været tale om tværvidenskabeligt samarbejde mellem arkæologi, historie og antropologi samt en række naturvidenskabelige discipliner som zoologi, makrofossilanalyse og jordbundsmorfologi.

Tissø er således blevet et af de bedst belyste stormandskomplekser i Nordeuropa. I landskabet omkring er der fundet flere offerpladser med spor af rituelle aktiviteter, og et område, som man tidligere har tolket som en mødding, har med de nye udgravninger og analyser vist sig at være en åben rituel plads med spor efter rituelle måltider og ofringer af forskellige genstande som glasperler, dragtnåle, mønter og redskaber.

De foreløbige undersøgelser viser, at religionsudøvelse var tæt forbundet med legitimering af kongens/stormandens magtposition. På lige fod med andre politiske aspekter har kongens kontrol med religionspraksis været en af de mange brikker, der senere fører til det samlede danske rige, vi kender i dag.