Grib Værktøjet

Nyt initiativ skal gøre unge klogere på håndværksfagene.

Foto: Lasse Lagoni

Med initiativet Grib Værktøjet vil Byggeriets Uddannelser gøre unge klogere på håndværksfagene. En del af projektet er udviklingen af en ’prøv, mærk og føl’-stand, som skal stilles op på events, fx DM i Skills, hvor unge blandt andet deltager for at blive klogere på erhvervsuddannelserne.

Ved standen får de unge besøgende mulighed for at prøve fagene af – og netop gribe værktøjet. Det kan for eksempel være ved at prøve at støbe mindre ting som lysestager eller mobiltelefonholdere i beton, for på den måde at få struktøruddannelsen i hænderne og samtidig skabe noget de efterfølgende kan tage med hjem. Mens de unge prøver uddannelserne af, er der mulighed for at de kan få en god dialog med unge rollemodeller og undervisere fra branchen.

Første gang standen skal vises frem er på DM i Skills i Roskilde 18.-20. april 2024.

FAKTA

PROJEKT: Grib Værktøjet
ORGANISATION: Byggeriets Uddannelser
PERIODE: 2023-2027
STØTTE: 2,5 millioner fra A.P. Møller Fonden

SE LIGNENDE PROJEKTER
NEXT Uddannelse København