Kvalificering af skolernes lederskab

Det er lige præcis det, der er sket på Paarup Skole, som er kommunens næststørste med tre spor og 779 elever. Her har skoleleder Tina Skelgaard og hendes ledelsesteam i form af en souschef og to pædagogiske ledere fået både individuelle sparringssessioner og fælles sparringsdage i teamet med en ledelseskonsulent. Det har rykket dem både enkeltvis og som ledelsesgruppe. ”Når vi spiller hinanden gode som ledere og har en fælles rød tråd, kan vi bedre udvikle skolen”, forklarer hun.

I praksis betyder det blandt andet, at didaktiske samtaler, kollegasparring og observation i undervisningen som noget nyt er sat fuldstændig i system på hele skolen.

Når ledere observerer hinanden
Og så tager skoleledelsen også sin egen medicin. ”Når vi beder lærerne om at arbejde tæt i teams og skabe professionelle læringsfællesskaber og f.eks. observere hinanden, så er der god grund til at gøre det samme i ledelsen”, pointerer Tina Skelgaard.

Et eksempel på det var, da en pædagogisk leder på baggrund af en trivselsundersøgelse besluttede at arbejde med mødestrukturen ved sine møder. Efterfølgende var en af de andre ledere med og observerede nogle af de møder, som lederen holdt med sin medarbejdergruppe. ”Som observatør har man nogle bestemte opmærksomhedspunkter, og man ser noget, som det kan være svært at se for den, der står midt i det”. Lederen fik feedback og forslag til konkrete metoder til at skabe en tydeligere struktur på møderne.

Væk fra her-og-nu og op i helikopteren
En del af projektet har været, at ledelsesteamet har haft sparring med en udviklingskonsulent i hele og halve dage, hvor de har været væk fra den daglige drift på skolen for at tænke strategisk og langsigtet. ”Det er vigtigt for skolens kvalitet, at ledelsen engang imellem tager væk fra her og nu-henvendelser og udvikler den måde, vi hver især er ledere på”, siger Tina Skelgaard. Udviklingschef Lene Nygaard kan se, at den eksterne sparring gør en forskel:

”Vores skoleledere ved meget og har næsten alle en diplomuddannelse i ledelse. Men ét er at vide, noget andet er at gøre noget. Projektet går skridtet videre og bygger en solid bro mellem viden og handling. Og dér har sparringssessionerne rykket noget i praksis for lederne”, siger Lene Nygaard.

I Tina Skelgaards ledelsesteam bliver samtaler om værdier og strategi fulgt af handling. ”Vi kommer altid ned på jorden igen og aftaler: ’Hvad er næste skridt?’”, fortæller hun. Projektets udviklingssessioner for teamet har været så effektive, at skoleledelsen har besluttet at prioritere midler, så dén praksis kan fortsætte, efter at projektet er slut. ”Det har været en luksus at have tid til at reflektere og udvikle lederskabet. Vi var ikke nået så langt uden projektet”, siger Tina Skelgaard.

God ledelse forplanter sig til hele skolen
Hun er sikker på, at de ledelsesmæssige resultater forplanter sig til resten af skolen og kan aflæses f.eks. i trivselsundersøgelserne. ”Jo bedre ledelsen fungerer og samler op på tingene, jo bedre trives medarbejderne, og jo mere overskud er der til eleverne og til at udvikle kvaliteten af undervisningen”.

Udviklingschef Lene Nygaard fortæller, at de 33 skoler i projektet er i forskellige faser, men alle har rykket sig. Via projektet er der også etableret en række populære netværk på tværs af skolerne for skoleledere, souschefer og afdelingsledere. ”Der er en øget tendens til, at skolerne bruger hinandens viden og erfaringer. Man er ikke længere et lukket system på hver sin matrikel. Lederne er blevet gode til at reflektere og analysere, så de har et ordentligt grundlag at tage beslutninger på”.

Redaktionen afsluttet september 2018