Portal for misbrugere

A.P. Møller Fonden har i en 2-årig periode støttet udvikling af Misbrugsportalens telefonrådgivning, herunder uddannelse og supervision af frivillige rådgivere. Dem er der 40 af i dag. Grunduddannelsen varer fire kursusaftener, derefter er der træningsvagter under supervision i to måneder. En gang om året deltager alle rådgivere i fire dages efteruddannelse, og en gang om måneden er der supervision. Fundamentet i rådgivningen er hjælp til selvhjælp. For nogle rådsøgere er det første gang, de søger støtte. Andre har prøvet alle andre muligheder. I 2015 blev der gennemført 2.000 samtaler. Det er en stigning på 90 % i forhold til året før. Samtalerne varer fra en halv til en hel time og gælder ludomani, angst, selvskade, alkoholisme, spiseforstyrrelse, medicinafhængighed eller stofmisbrug.

Vi har talt med rådgivningsleder og misbrugskonsulent Maria Rørdam om stedets erfaringer: 

Hvem ringer for at få rådgivning?
“I dag kommer 65 % af henvendelserne fra pårørende. Til at begynde med var det næsten 80 %. Flere og flere afhængige henvender sig altså. Det hænger måske sammen med, at vi i august 2015 åbnede et akuttilbud for folk, der må vente på at komme i behandling”.

Hvad adskiller jeres rådgivning fra andre tilbud?
“Misbrugsportalen startede som en blogportal, hvor tidligere misbrugere delte deres erfaringer. Men folk begyndte at ringe for at få rådgivning, så telefonrådgivningen skabte sig selv.

Misbruget er tit en lille del af et større problem, så vi snakker lige så meget med den rådsøgende om studiet, jobbet, familien, venner og sygdomshistorie. For ting hænger sammen. Ved at arbejde helhedsorienteret sikrer vi os at få det hele med. Samtidig bruger vi en metode, hvor rådsøger selv definerer, hvad der skal ske.

Vi er ikke en del af systemet, og man kan være anonym. Og så kan vi se, at det gør en kæmpe forskel, at vores rådgivere er frivillige”.

Hvilke erfaringer har I høstet i de to år, projektet har kørt?
“Det kom bag på os, hvornår vi skulle have åbent. Vi troede, vi skulle være tilgængelige om aftenen. Men ofte har de pårørende ikke mulighed for at tale fra hjemmet. Så nu har vi åbent fra kl. 11 til kl. 17.

Frivilligprofilen har udviklet sig lige så meget som målgruppen. Vi startede med “bare” at søge frivillige. I dag består gruppen af professionelle – af psykologer, terapeuter, pædagoger, socialrådgivere, læger og sygeplejersker eller afgangsstuderende inden for disse fag. Flere af de nuværende rådgivere har selv været pårørende. Det giver både en faglig og en erfaringsbaseret rådgivningsform, hvor frivilliggruppen kan tale med brugerne ud fra flere aspekter”.

Har rådgivningen haft effekt?
“Rådsøgere får efter en samtale en autogenereret sms, der bevarer deres anonymitet og fortæller, at de kan vurdere samtalen via et link. Det har 20 % gjort siden oktober 2015. Og vi kan se, at det er den brugergruppe, som har det rigtig svært, der hyppigst evaluerer os. Nogle af brugerne ringer også og fortæller, hvordan det er gået. Andre følger vi over længere tid, fordi de måske ringer en gang om ugen. Der kan vi også se en positiv udvikling”.

Hvordan har projektet påvirket Misbrugsportalens aktiviteter?
“Rådgivningen er blevet husets kerne, og den har været vigtig for udviklingen af f.eks. akuttilbuddet og for Familieferien, der er en uges sommerkoloni for børnefamilier, der har haft misbrug tæt inde på livet. Gennem vores erfaringer fra rådgivningen har vi også kunnet hjælpe folk med netværksdannelse igennem et lukket pårørendeforum på Facebook. I dag er der 1.200 medlemmer i netværket”.

Hvordan ser fremtiden ud for telefonrådgivningen?
“Telefonrådgivningen fortsætter og vokser. Det faglige fundament og kvalitetssikringen er blevet forankret, og vi kan se, at projektet har en effekt, og at vi har succes med frivilliggruppen. Vi er begyndt at få støtte fra offentlige puljer, og vi søger løbende midler igennem private fonde. Men udfordringen for os er som for andre frivillige organisationer den økonomiske sikkerhed”.

Misbrugsportalen laver ikke opsøgende arbejde. Mange finder rådgivningen via Google, sociale medier, mund til mund-metoden eller tryksager i misbrugscentre, jobcentre samt kultur- og beboerhuse rundt om i landet. Også jobkonsulenter, Borgerservice og privatpraktiserende læger henviser i visse tilfælde til rådgivningen.