Efter en gennemgribende renovering står sømandskirken i Rotterdam lige så stilren som ved indvielsen i 1970. Foto: Huib Nederhof

På den slidte facade er træ udskiftet med en slidstærk messinglegering. Foto: Huib Nederhof

Indenfor er kirkerum og fællesarealer et visitkort for dansk design, håndværk og kultur. Foto: Huib Nederhof

Kirken i Rotterdam dækker hele Nederlandene og en danskerkoloni på op mod 20.000 mennesker. Foto: Huib Nederhof

Sømandskirken i Rotterdam

Den Danske Sømandskirke i Rotterdam er efter 40 års intensiv brug blevet renoveret, så bygningen står lige så stilren, som den gjorde ved indvielsen i 1970.

Som en del af renoveringen er den udvendige træbeklædning udskiftet med tombak, en slidstærk messinglegering, der harmonerer med bygningens røde mursten. Hovedindgangen er blevet fremhævet, der er monteret nye vinduer og døre, og indenfor afspejler kirkerum og fællesarealer dansk design, håndværk og kultur.

Udover kirkelige handlinger har huset også funktion som mødested og forsamlingshus med foredrag, hyggeaftenerne og socialt samvær. Selvom søfolkene stadig er en vigtig målgruppe, adskiller kirken sig ved at henvende sig til hele Nederlandene og omkring 20.000 mennesker med dansk baggrund.

Det gør kirken blandt andet ved frokoster og middage med dansk mad samt en butik med danske designprodukter og madvarer, som man ellers ikke kan opdrive.

FAKTA

PROJEKT: Renovering af Den Danske Sømandskirke
STED: Rotterdam, Nederlandene
PERIODE: 2013-2014
ARKITEKT: Praksis, Troense
BYGHERRE: Dansk Sømands- og Udenlandskirker
OMFANG: 871 m2, samt 151 m2 udendørsarealer
STØTTE: 25 mio. kr. fra Den A.P. Møllerske Støttefond
ANDRE SØMANDSKIRKER: New York, Singapore, Algeciras, Hamborg, London og Gøteborg støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond i perioden 1989-2013
SE MERE: Den Danske Sømandskirke,  Rotterdam