Tag ordet med dig

Essensen er at gøre børnene til sikrere læsere. Og de er kendetegnet ved, at de overvåger deres egen læsning, fortæller læseforsker Anne-Mette Veber, som er ansat på Nationalt Videncenter for Læsning. Sammen med lektor Holger Juul og post.doc. Hanne Trebbien Daugaard fra Center for Læseforskning har hun udviklet ’Tag Ordet med Dig’.

”En god læser lægger mærke til, når forståelsen bryder sammen, hvis der f.eks. er et nøgleord i teksten, de ikke forstår. De vil forholde sig aktivt til det og forsøge at reparere forståelsen. Men for mange elever er det en kæmpestor opgave. Mange af de elever vil tænke: ’Jeg forstår det ikke, så jeg springer det over’. Netop de elever vil vi så vældig gerne have til at blive aktive læsere ved at give dem nogle nøgler til at dirke ordene op med, så de ikke springer dem over”, forklarer Anne-Mette Veber. Og det er lykkedes med ’Tag Ordet med Dig’.

Tydelig effekt hos alle elever
Elevernes udbytte er tydeligt. Forskerne har testet eleverne i de femten deltagende 4. klasser før og efter de 28 lektioners undervisningsforløb. Og de har sammenholdt resultaterne med målinger fra en lignende gruppe elever, som ikke har fået undervisningsforløbet.

”Der er en tydelig og robust effekt hos eleverne af undervisningen. Og effekten går på tværs af elevernes sproglige forudsætninger”, forklarer Anne-Mette Veber. ”Vi kan se, at eleverne rykker sig på de elementer, de er blevet undervist i. Det andet opmuntrende er, at vi ser effekten på tværs af klasser og også i klasser, hvor 90 procent af eleverne er tosprogede. Effekten er altså både robust og går på tværs af elevernes sproglige forudsætninger”, siger hun og forklarer, at mange børn, hvis modersmål ikke er dansk, kan have et mangelfuldt ordforråd. ”Dem vil vi selvfølgelig vældig gerne rykke. Og det er lykkedes her”.

Et nørdeprojekt – i ordets mest positive forstand
Lærer og læsevejleder på Fløng Skole Bettina Dybbro har set effekten med egne øjne hos eleverne. Det er et rigtigt nørdeprojekt i ordets allermest positive forstand, forklarer hun. ”Børnene har fordybet sig. De har fået lov over lang tid at fordybe sig i et univers, hvor vi sidder og nørder med ord. Og det er noget, som rigtig mange børn er blevet fagligt tændte af. De synes, det er spændende at kratte i ordene og betydningerne. Og så kan de jo se, at de pludselig mestrer noget selv. At de kan regne sig frem til, hvad et ord betyder”, forklarer hun.

Lærerne skal følge materialet stringent
Men hvad er det så, børn og lærere har gjort? Grundlæggende to ting: De har for det første øvet sig i at nedbryde ord til deres allermindste byggesten med betydning – de såkaldte morfemer. Og så har de kigget på indholdet i resten af teksten for at få idéer til at knække koden til det ene uforståelige ord.
”Det nye er, at vi arbejder så struktureret med to forskellige strategier: morfemkendskab og det at lave kontekstanalyser”, forklarer Bettina Dybbro og fortæller, at børnene lærer, at når de møder et ukendt ord, skal de kigge på morfemet. Hun nævner ordet mismod som eksempel.

”Vi lærer børnene, at de skal læse ordet forfra og forstå det bagfra. Ordet mismod består af to morfemer: mis- og -mod. De har lært, at startmorfemet ’mis’ betyder ’ikke’. De kender det måske fra misundelig eller mistænke. Og så har de ordet mod tilbage, som de fleste godt ved, hvad betyder. Så mis-mod betyder altså ikke-mod”.
Forløbet på 28 lektioner med fokus på morfemer og kontekstanalyse er skabt efter en helt fast struktur, som læreren skal følge nøje. Der er ikke plads til meget improvisation her, erkender forskerne.

”Lærerne skal følge materialet fuldstændig stringent. Vi kan se, at hvis man vil rykke ved elevernes sprogforståelse og få alle med, så er man nødt til at gå systematisk og trinvist frem. Vi begynder med de simpleste sproglige byggeklodser, og så bygger vi ovenpå”, forklarer Anne-Mette Veber. Det hele er bygget op om, at lærerne skal være modeller for deres elever, så eleverne kan lære de nye metoder ved at se, hvordan deres lærer bruger dem i praksis. Hvis der står i en tekst: ’Der var så meget larm i biografen, at jeg måtte resignere og tage hjem’, og en elev spørger, hvad resignere betyder, så skal læreren ikke bare svare, at det betyder ’at give op’.

”Hvis læreren bare svarer, forbliver processen lukket land for eleven. Derfor skal læreren i stedet så at sige åbne sin egen pandelap og tage eleverne med i, hvad hun gør, for at finde ud af, hvad det ord betyder. På den måde lærer de selv at ræsonnere sig frem”, forklarer Anne-Mette Veber.

Efter input fra lærere
Lærerne har selv været med til at udvikle undervisningsmaterialet. De har f.eks. konkret været med til at sørge for, at undervisningen fik meget mere variation, end forskerne lige havde tænkt i første omgang. ”Som forskere kom vi med alt for meget stof, så det har vi virkelig fået skåret til”, fortæller Anne-Mette Veber.

Takket være lærerne er der nu plads til at gennemgå stoffet i de enkelte lektioner. Også en anden ting stod klart, da lærerne i Høje-Taastrup afprøvede forløbet:
”Feedbacken fra lærerne viste, at der var brug for langt mere variation i undervisningen, vi kom med. Frem for kun at arbejde i et elevhæfte skulle eleverne også arbejde selvstændigt, i par, i mindre grupper med forskellige roller og med fælles klasseaktiviteter. Det er didaktisk input, der kom fra lærerne. Og det er meget værdifuldt, for som forskere kommer vi med en masse viden, men de ved en masse om, hvordan vi får den viden i spil i undervisningen. Det er lærernes faglighed”, forklarer Anne-Mette Veber.

Fire børn kan godt tygge på det samme ord
I 4. klasserne på Fløng Skole er eleverne vant til at arbejde i grupper, og fire elever kan sagtens undersøge et ord sammen, fortæller lærer Bettina Dybbro. Den første elev læser ordet højt for gruppen. Den anden deler ordet og hopper stavelserne. Den tredje forklarer ordet bagfra og forsøger at lave en sætning med det. Og den fjerde er klar til at hjælpe og støtte de andre. For eksempel. ”Når børnene arbejder på den måde i grupper, har de teknikkerne inde under huden, når de pludselig sidder alene og har svært ved at forstå et ord. Børnene overtræner så at sige strategierne i gruppen, så de er sikre i at bruge værktøjet, når de sidder alene”, forklarer lærer og læsevejleder Bettina Dybbro.

Børnene kan bruge de nye redskaber i alle fag
Hun peger på, at børnene lærer nogle strategier, som de kan bruge i alle fag.
”Børnene lærer en tankegang, som gør dem selvhjulpne i andre fag også. Strategien virker, når de møder et ukendt ord i en dansk tekst, men det virker også, når de møder et ukendt ord i en tekst i natur og teknik”, forklarer Bettina Dybbro, som drømmer om at arbejde videre med lige præcis den dimension.

”Som vejleder kan jeg godt mærke, at arbejdet med materialet har tændt en ild i mig i forhold til læsning i fagene, for kunne man lave noget kompetenceudvikling med faglærerne med udgangspunkt i det her? Kunne man give dem de samme redskaber til at lukke deres fagtekster op? Min drøm er, at man f.eks. arbejdede med strategien i et lærerteam om en hel årgang i alle fag”, funderer Bettina Dybbro.

Noget af det, hun selv har nydt mest fagligt ved initiativet, er faktisk det faglige fællesskab. ”Det, at vi er fælles om det. At vi er flere dansklærere og en læsevejleder om at sparre og planlægge undervisningen på årgangen, det har en meget stor værdi. Vi får delt erfaringer og kommer for alvor væk fra den privatpraktiserende lærer. Vi har fået samme viden, og det kan tydeligt mærkes, når vi sidder og planlægger i det daglige sammen. Det har løftet niveauet. Nu taler vi samme sprog”, siger Bettina Dybbro. Og det har Tina Rønberg Nielsen som kommunal konsulent, der kommer på alle kommunens skoler, også tydeligt mærket.

”Involvering er grundstenen til al læring – også hos lærere. Det er tydeligt, at når lærerne får ejerskab og er med i processerne, så bliver de engagerede og motiverede, og det smitter af på børnene og har stor indflydelse på, om vi lykkes eller ej”, siger hun.

Evidens og erfaring i samme materiale
Kurset har ud over Høje-Taastrup kørt i fem kommuner, nemlig Norddjurs, Tønder, Herlev og Hedensted. Tilbagemeldingen er alle steder, at eleverne bliver sprogligt mere aktive og deltagende.

”Det er et langt sejt træk, når vi arbejder med børns sprogforståelse. Men nu har vi et materiale, som både bygger på evidens og erfaring. Og de to ting går rigtig godt i spænd. Det er lykkedes at omsætte forskningsviden til undervisningspraksis. Det er noget, man drømmer om, når man arbejder med læseforskning”, siger Anne-Mette Veber, der lige nu er i dialog med Høje-Taastrup Kommune om at fortsætte samarbejdet om et opfølgende projekt.

Tina Rønberg Nielsen har som kommunal konsulent haft en tværgående rolle i projektet. Hun har koordineret indsatsen på tværs af skoler og sørget for at skaffe penge til materialer og til vikarer på skolerne. Og så har hun løbende sørget for, at der blev evalueret på de nye redskaber. Og den tværgående rolle har faktisk stor betydning for initiativets succes, mener både forskere og den lokale læsevejleder. ”Man skal ikke undervurdere, hvad det betyder, at Tina har haft hånd i projektet fra centralt hold. Det har gjort en stor forskel, at hun har sørget for ressourcer, så den enkelte dansklærer ikke har skullet kæmpe”, siger lærer og læsevejleder Bettina Dybbro.

I Høje-Taastrup arbejder samtlige skoler også i dette skoleår med ’Tag Ordet med Dig’ og satser på at fortsætte næste år også. ”I min verden skal det være fast praksis på fjerde klassetrin. Resultaterne er så stærke, at der er alle gode grunde til at prioritere det. Jeg ved, at der er udskolingslærere, der bruger materialet til deres elever”, konstaterer Tina Rønberg Nielsen.

Redaktionen afsluttet april 2019