TUBA i folkeskolen
TUBA inddrager folkeskolen i sit arbejde med børn og unge af alkoholmisbrugere
Der er stille i festsalen på Skelgårdsskolen i Tårnby. De fire 7. klasser, der sidder bænket foran scenen, følger opmærksomt med i Kathrine Ravn Kruses fortælling om forholdet til hendes alkoholiserede far, som hun har dokumenteret det i filmen “Mig og min far – hvem fanden gider klappe” fra 2014. Arrangementet i festsalen er led i TUBAs (Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere) projekt ‘TUBA i Folkeskolen’, som over en periode på to år sætter fokus på psykoedukation og behandlingstilbud i folkeskolens ældste klasser. Projektet er støttet af Den A.P Møllerske Støttefond og løber 2014-2016.
Svært at indrømme
Som optakt til filmforevisningen har psykoterapeut Trine Christensen introduceret TUBAs arbejde. TUBA startede i 1997 og tilbyder ydelser som rådgivning, terapi, undervisning og kurser. På organisationens hjemmeside findes ydermere chatrådgivning, ung til ung-forum og brevkasse målrettet børn og unge med alkoholmisbrugende forældre.
Men det kan være svært for et barn eller en ung, der lever med problemet helt inde på livet, at træde frem og bede om hjælp. Erfaringer fra de mere end 18.000 samtaler, TUBA har om året med børn og unge, viser, at det er forbundet med skam og derfor svært at indrømme, at ens mor eller far drikker for meget. Mange frygter kammeraternes fordømmelse, eller at de vil synes dårligt om ens forældre, hvis man fortæller, hvad der foregår derhjemme, fortæller Trine Christensen. Den gængse reaktion for mange er derfor at forholde sig tavse og klare problemerne selv.
Hjælp i tide
Dagens oplæg og filmforevisning sker da også under sloganet “Bryd tabuet” og er tænkt som input til samtaler mellem folkeskolelærere og deres elever om emnet. De fire syvendeklasser har arbejdet med alkoholtema hele sidste uge, fortæller én af lærerne i salen, “så det var helt oplagt at invitere TUBA til at fortælle om deres arbejde”.
Ifølge Trine Christensen gælder det om at få hjælp i tide, inden man rammes af de belastninger, der følger af at vokse op med misbrugende forældre. Udebliver hjælpen, risikerer den unge ikke blot at lide under forældrenes svigt, men også at føle sig ensom og isoleret med den hemmelighed, hun eller han bærer på. Konsekvensen kan for op mod en fjerdedel være, at de med tiden selv udvikler et misbrug.
Ung til ung
Almindeligvis har TUBA en ‘rollemodel’ med ud til arrangementer i folkeskolen. Det er tit en ung, der har fået bedre redskaber til at tackle udfordringerne med at være barn af alkoholmisbrugere igennem et terapiforløb i TUBA. Men i dag er det dokumentaristen Kathrine Ravn Kruse, som er med, fordi hun er aktuel med dokumentarfilmen om sin far. Hun filmede hans eksistentielle opløsning gennem halvandet år og har siden vundet adskillige priser for det bevægende portræt. Under optagelserne tog farens liv imidlertid en uventet drejning, da han til Kathrines glædelige overraskelse påbegyndte en antabusbehandling efter at have været misbruger i langt over 20 år. I dag er han stadig ædru. Men i salen fortæller hun også om sin svære opvækst med fortielser og ensomhed og kan nikke genkendende til de strategier, TUBA har erfaring med, at børn og unge gør brug af for at overleve i en dysfunktionel, alkoholmisbrugende familie.
‘Helten’ klarer alt
“Jeg var helten”, fortæller hun og refererer til én af de fire roller, psykoterapeut Trine Christensen lige har beskrevet, at børn tyer til for at tackle fraværende forældres fundamentale svigt. ‘Helten’ er den lille voksne; hun/han sørger for at holde hjemmet kørende med alt, hvad det indebærer af søskendeansvar, oprydning, indkøb og madlavning. Helten bliver forælder for sine forældre. Han/hun glatter ud og sørger for, at familiens ansigt udadtil virker normalt. Problemet er bare, at andre sjældent kan mærke på ‘helten’, at der er noget galt, og derfor får et barn, der reagerer på forældrenes misbrug ved at tage dén rolle på sig, ofte hjælp for sent eller i værste fald aldrig. De andre roller, Trine har nævnt, er ‘rebellen’, ‘drømmeren’ og ‘klovnen’. De udtrykker forskellige måder at håndtere dagligdagen med forældre, der ikke tager voksenansvar.
Det har effekt
Målet med TUBAs skræddersyede tilbud til folkeskolen om undervisningsforløb og informationsmateriale er både oplysende, forebyggende og behandlende. I løbet af projektperioden kommer det minimum 80 skoleklasser over hele landet til gode. Det forventes at ville resultere i endnu flere henvendelser til TUBAs lokalafdelinger fra børn og unge, der har brug for råd eller måske et længere samtaleforløb, som er gratis at få hos TUBA. Udover undervisningsforløb og udarbejdelse af informationsmateriale til henholdsvis lærere og elever dækker Fondens donation derfor også midler til at øge antallet af behandlingstilbud.
Indsatsen i folkeskolen batter noget. Det mærkes tydeligt denne formiddag, hvor arrangementet lakker mod enden. I to timer har de mange 14-årige set og lyttet til historier fra den barske virkelighed, alt for mange børn og unge lever i på grund af forældrenes alkoholmisbrug. TUBAs psykoterapeut slutter af med en opfordring om at tjekke TUBAS hjemmeside, hvor kontaktoplysninger, onlinerådgivning og brevkasse findes. “Ingen skal vokse op med fulde forældre”, har hun sagt igen og igen. Ligesom hun også har understreget, at “det aldrig kan være børns ansvar, at mor og far drikker”. Da eleverne siver ud for at spise frokost, kommer en pige op til Trine og Kathrine for at snakke. Hun har brug for et knus, viser det sig. Og mens Kathrine slår armene om hende, begynder hun at græde. Arrangementet har sat noget i gang, som TUBA står klar til at hjælpe med at sætte ord på, så hun kan komme videre i livet.
Redaktionen afsluttet april 2015
FAKTA
PROJEKT: Undervisnings- og samtaleforløb + informationsmateriale
ORGANISATION: TUBA, Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere
PERIODE: 2014-2016
STØTTE: 1,2 mio. kr. fra Den A.P. Møllerske Støttefond
SE MERE: TUBA