VIVE
VIVE undersøger personlige og samfundsmæssige omkostninger ved udsathed
Bevillingsmodtager: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Periode: 2016-2017
Beløb: 4.000.000 kr.
Fokusområde: Livsmestring, uddannelse og arbejde
Udsatte borgere er ofte i kontakt med mange forskellige dele af velfærdssystemet. Det betyder, at det både for den enkelte borger og på et samfundsmæssigt plan kan være svært at skabe et overblik over, hvordan velfærdssystemets forskellige indsatser fungerer i samspil og bruges på tværs.
Derfor har VIVE gennemført et forskningsprojekt, der undersøger socialt udsattes brug af velfærdssystemet og de samfundsøkonomiske aspekter knyttet hertil. Analysen dokumenterer et stort investeringspotentiale i at hjælpe udsatte borgere. Samfundet bruger 41 mia. kr. årligt på at afhjælpe symptomer hos 280.000 udsatte, heraf 6 mia. kr. alene til de 20.000 svageste. Halvdelen er overførselsindkomster, mens 10 mia. er sociale indsatser og 10 mia. kr. sundhedsudgifter.
Donationen udspringer af Den A.P. Møllerske Støttefonds sociale initiativ fra 2016-2021, hvor 750 mio. kr. blev øremærket til indsatser inden for det sociale område.
Læs mere om Det sociale initiativ